I Will Cook For Food

I Will Cook For Food startede som en pludselig indskydelse i efteråret 2012. Kort sagt drejer det sig om, at jeg handler, laver maden og vasker op, mod selv at spise med. Det blev en uforudset succes, og det har ændret min hverdag radikalt.

Nu kan jeg også hyres på mere traditionel vis af private såvel som virksomheder, hvor jeg laver mad til alt fra private middage til fødselsdage, polterabends, receptioner og firmamiddage.

Derudover kommer jeg gerne ud og laver mad sammen med jer som en event, hvor vi laver maden i fællesskab.

Jeg laver al maden på lokationen. Du skal derfor have et fuldt køkken til rådighed. Det behøver dog ikke at være et professionelt køkken – jeg indretter mig efter vilkårene, fuldstændig som jeg også har gjort siden det oprindelige I Will Cook For Food projekt startede.

I Will Cook For Food er under konstant udvikling og forandring. Mit sigte er at det sociale inddrages i såvel madlavning som måltid. Jeg kalder det sociogastronomi. // Thomas Aaby Berdal
KONTAKT     kontakt@thomasberdal.dk    Skriv for at modtage opkald
  • IWCFF Redefineres!

    Siden hér opdateres ikke længere. Jeg er ved at omstrukturere hele projektet. Find mig på berdal.dk

    Du er selvfølgelig velkommen til at surfe rundt alligevel. Siden fungerer i øjeblikket som arkiv.

    Til berdal.dk

I Will Cook For Food er under redefinering - hjemmesiden opdateres ikke længere.
Siden hér fungerer nu som arkiv for blogindlæg og opskrifter. Du er meget velkommen til at snuse rundt.
Jeg laver stadig mad- og socialgastronomiske ting og sager. Og kan stadig bookes til at lave mad til dit arrangement. Følg med på Facebook, Instagram og blog.
Vil du i kontakt med mig, kan jeg kontaktes via kontakt@thomasberdal.dk

cphdox mindre

Jeg er altid åben for samarbejde med sjove mennesker! Om det er mad til et sjovt event, mærkelige madkonstellationer - eller samarbejde med en producent.

Jeg har samarbejdet til såvel enkeltarrangementer som længere projekter med blandt andre Meat Free Monday, ReGastro, MadMad Madbodega, Rub & Stub, DIS Culinary House, Le Raït i meget forskelligartede sammenhænge. I mellemtiden kører De Frafaldne i baggrunden.

Kontakt mig, hvis du har lyst til at lave et proejekt med mig. Udvikle et produkt - eller eksperimentere med et eller andet. Jeg er nysgerrig og frisk på det meste! Kom an! Vi kan bare starte med en kop kaffe.

 

Hos I Will Cook For Food kan du købe et gavekort. 

Et gavekort kan bruges til madlavning hjemme hos dig selv. Eller private dining, som det også fint kaldes. Eller modtageren kan få mig ud og give en-til-en kursus i madlavning. Eller noget helt tredje madrelateret - måske et større selskab? Det aftaler jeg personligt med modtageren af gaverkortet. Skal jeg lære dig at lave en bearnaise? Eller hvordan du får sprød svær på din flæskesteg. Eller noget helt tredje. Eller skal jeg bare lave noget lækker mad til en flok mennesker? Gavekort fra mig, er meget fleksible.

Kontakt mig for at høre mere om mulighederne - eller bestille et gavekort. Du kan også købe prædefinerede gavekort i webshoppen.

 gavekort

logo2Mangler du inspiration i dit daglige kokkearbejde. Mangler du kolleger at sparre med? Nogen at vende idéer med. At afprøve dem sammen med?
PlayFood er et kreativt netværk blandt især freelancekokke. Et legende værksted i en social ramme. At skabe et kollegaskab - og et gastronomisk udviklingslaboratorium.

Som medlem får du adgang til arrangementer i professionelt køkken. Du får adgang til et lukket forum og en logbog, hvor du dels kan være i kontakt med de andre medlemmer. Og dels trække på de erfaringer vi sammen har gjort ved de forskellige workshops og laboratorier. Desuden en lukket gruppe på Facebook til den daglige ad hoc kommunikation.
Vi vil invitere gæsteoplægsholdere. Alt fra kokke til producenter, farmere, jægere, bryggere osv.

Når du er medlem har du mulighed for at være med til at videreudvikle PlayFoods koncept. PlayFood sigter mod at blive kollaborativ for gastronomisk udvikling.

Det koster ikke noget at være medlem. Men udgifter til laboratorier og workshops deler deltagerne solidarisk.

PlayFood er et samarbejde mellem I Will Cook For Food og Kitchen Collective.

Er du interesseret i at høre mere eller blive medlem, kan du kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Læs PlayFoods grundidé hér.

 

 

defrafaldne

Vi er tre uafhængige kokke med hver vores madstil. Vi er alle dumpet ind i madbranchen gennem tilfældigheder - men med stor kærlighed til råvarer, madlavning, mad og at spise mad sammen med skønne mennesker til fælles. Pudsigt nok er vi alle frafaldne universitetsstuderende.

Anne Valdersnes
Anne droppede ud af jura i San Francisco, US. Og har efterfølgende arbejdet med mad i flere forskellige konstellationer i San Francisco. I hippie-mekkaet, har hun svinget gryder for den ene veganer efter den anden. Men hun laver ikke nødvendigvis vegansk mad.

Jorge Ramirez
Jorge droppede ud af sociologi i Quito, Equador. Ad nørklede stier - og lidt på kant med myndighederne i Equador - havnede han i Danmark. Som alle nytilkommende i dette land, startede han på gulvet. Som opvasker. Men har arbejdet sig op - og har arbejdet med mad på et hav af restauranter i forskellige klasser. Til dagligt, kører Jorge København og omegn tynd med sin food truck El Jefe.

Thomas Aaby Berdal
Thomas droppede ud af jura i København, Danmark. På røven (S.U.) fandt han på at lave mad for mennesker mod at få lov til at spise med. Før han havde set sig om lavede han mad hele tiden - og folk ville også give rigtige penge for det. Thomas driver til dagligt I Will Cook For Food.

Vi
Vi mødte hinanden til et støttearrangement for flygtninge, hvor vi leverede maden. Og vi fandt ud af at vi rigtig godt kunne lide at arbejde sammen. Nu har vi fundet sammen i vores lille konstellation - og tænker at vi vil give folk en masse gode spiseoplevelser i forskellige sjove og interessante rammer.

De Frafaldne på Greenticket  |  De Frafaldne på Facebook  |  De Frafaldne på Instagram

logo lille

Formål
At samle gastronomiske fagfolk til inspirationsworksops og gastronomiske laboratorier. At teste idéer og hente gensidig inspiration. At gøre os allesammen dygtigere gastronomer.

Workshop
Workshops tager udgangspunkt i et tema. Der kan være inviteret én udefra til at holde oplæg om en metode, tilberedning eller råvare. Eller det kan være et medlem, der holder et oplæg for resten af medlemmerne. Det kan være egentlige masterclass' hvor medlemmerne kan tilegne sig en specifik kundskab eller viden.

Laboratorium #1 - Ny ret
Deltagerne møder op med en skrivebordsret og råvarer til denne. Dvs. en tænkt ret, der ikke er afprøvet. Idéerne fremlægges - og laves i samarbejde. Undervejs kan retterne justeres og gennem sparring forfines og videreudvikles til helt nye retter.

Laboratorium #2 - Teknik
Særlige teknikker og tilberedninger er i fokus. Vi ser hvilke veje vi kan tage den konkrete tilberedningsmetode og teknik. Alle deltagere tager råvarer med til eksperimenterne.

Laboratorium #3 - Råvare
En specifik råvare er i fokus. Hvad kan den bruges til? I hvilke forgreninger kan vi tage råvaren? Alle tager supplerende råvarer med - og har gerne tænkt over forsøg de har tænkt sig. Særligt værktøj er også velkomment.

Laboratorium #4 - Offentligt
Medlemmer afholder offentlige sessions, der er åbne for offentligheden. Evt. mod entré.

Logbog
Der føres løbende online logbog (kun for medlemmer) over forsøg, retter og resultater. Tilberedninger, teknikker og opskrifter dokumenteres. Ophavsmanden/kvinden til en ret eller teknik udviklet i PlayFood-regi krediteres ligeledes.
Desuden forefindes et lukket online forum samt en lukket Facebook-gruppe kun for medlemmerne. Der er desuden en åben Facebook-side, hvor udvalgte opslag og eventuelle offentlige events offentliggøres.

Medlemskab
Der ansøges om medlemskab. Ansøgningen skal begrundes med en kort forklaring og baggrundsbeskrivelse.
Der er ikke noget kontingent. Men arrangementer, workshops og laboratorier har brugerbetaling til dækning af omkostninger.

Struktur
PlayFood, cvr.: 37787590, er en frivillig forening, der drives og organiseres af I Will Cook For Food, cvr.: 33548648.

Til toppen