Blot et lille break. En lille tanke. En lille beruselse.
Jeg har nu været ude til fem middage, og er helt på røven over de folk jeg har mødt indtil nu. Hvor åbne de er, og hvor givende de er. Og hvordan jeg faktisk nærmest allerede ser dem som potentielle venner. De få timer jeg har tilbragt med familierne, kæresteparret, moren – veninden og sønnen. Og hvor gode og unikke disse aftener har været, hver for sig. Og jeg har omkring 40 konfirmerede middage endnu.
Fortsætter det sådan…?
