Hvor er peberet…?

 

06.11.12 - Efter første aften hos Nina & Co., gik jeg totalt i brædderne – og sov som et lille barn til næste morgen. Og kunne tage formiddagen rimelig roligt. Summede med noget kaffe, og tænkte lidt over hvad jeg skulle lave til familien samme aften.

Jeg havde på ønske fra familien – eller Iben, der gennem korrespondancen virkede som et livsstykke, fået et diskret ønske om at jeg skulle lave pitabrød med det hele. Ikke mindst for ungernes skyld (og grøntsager separererede fra hinanden). Min tanke var derfor noget i retning af hjemmebagte pitabrød, ristet kylling med yoghurt og diskret kanel, diverse grønt, harissabaseret chilisovs. Hvidløgsdressing. Og humus.

Dagen før fik jeg en meddelelse om at ovnen er brændt sammen. Og så er det jo svært med pita…

Jakob fra familien aftenen før, havde foreslået at, jeg dagen efter kunne lave noget med noget med coleslaw i anledning af det amerikanske præsidentvalg. Så den tangent bevægede jeg mig ud af i stedet.
Og genial som jeg er, foreslog jeg chili, cornbread, semi-mashed kartofler (ovnstegte), grønt og dressing. Sådan lidt texas-amerikansk. Iben meddelte mig jo så, at ovnen sådan set stadig var i stykker. Doh.

Jeg barberede det lidt ind, til en chili, og kartoflerne ville jeg forsøge (på Ibens forslag) at lave på en pande, dressing og lidt grønt for sundhedens (og måske også friskhedens) skyld.

Til spisning denne aften, var vi Iben, hendes mand Christian, Ibens veninde Gry – og Ibens og Christians skønne og livlige unger – Zaka, Aslak og Silke.

Jeg har handlet ind på forhånd – og tænker at improvisere lidt, afhængigt af hvad der er i køkkenet.

Jeg kommer til lejligheden ca. kl. 15. Iben er eneste hjemme på dette tidspunkt – og får rundvisningen i køkkenet, mens vi snakker lidt om det ene og det andet.

Iben siger på et tidspunkt, at hendes mand nok skal arbejde lidt om aftenen, hvortil jeg spørger om hvad han laver. Køkkenchef. Var jeg ikke en smule nervøs før, så er jeg det nu. Og det er jo, omend americana/texas-agtigt det mad jeg skal lave, stadig i bondekøkkenet vi er.

Chili: Nuvel – jeg går i gang. Udover hk. kød, finder jeg noget kyllingefilet og nogle gode kyllingepølser i køleskabet. Jeg holder meget af at en chili har substans – der må derfor meget gerne være reelle stykker kød i. Og meget gerne noget pølse, som kan bidrage med noget røg i smagen.
Normalt ville jeg selv udbløde mine bønner – og bruge forskellige slags. Hvide bønner, kidney, limabønner f.eks. Men det har jeg ikke haft mulighed for i dette tilfælde, så jeg bruger brune bønner fra dåse.

Jeg blanker løg og lidt hvidløg i bunden af en gryde – og bruner kød og krydderier på en pande separat, for at undgå at kødet begynder at koge i egen væske. Jeg er forsigtig med chili’en, da der er børn som skal spise med – og jeg ikke kender familiens smagsløg. Jeg bruger derfor udelukkende en sød chiliblanding, som kan fås i de fleste grønthandlere. Den er forholdsvis mild – og består primært af chilipulver (mild) og spidskommen (som er uundværlig i en chili) og sukker, salt og peber. Herudover brugte jeg en del røget paprika (kan også fås i de fleste grønthandlere) og et par spiseskefulde kakao.
Da kødet er brunet, steger jeg lige kyllingestykkerne og pølsestykkerne i gryden, sammen med lidt bacon og de blankede løg. Herefter tilsætter jeg det brunede kød – og tilsætter lidt væde fra kartoflerne (mere om dem længere nede). Samt finthakkede persillerødder og gulerødder. Et par stykker af hver.

Når kødet er i gryden, laver jeg en lille tomatsovs på panden. Ikke for meget (chili’en skal stadig være ”fast” i det, synes jeg).
Blanker lidt mere løg og hvidløg. Tilsætter tomatpure, som jeg rister lidt af for at få sødmen frem. Tilsætter dåsetomat – og friske tomater, lidt balsamico, citronsaft, salt, peber, chili… Nåh nej – ikke peber, for det var man løbet tør for i køkkenchefens køkken ;)

Når tomatsovsen er simret lidt ind, og kødet ligeledes er brunet godt sammen, blandes de. Og får lov at sætte sig. Smag til løbende.

Semi-mashed potatoes: Kartoflerne forkoger jeg sammen med pastinak eller persillerod, gulerødder, løg og et par maste hvidløg. Og ret meget salt. Det skal koges møre. Herefter lægger man kartoflerne på et spæk brædt og giver dem et tryk med en ske eller lignende. Hvis de gerne må se endnu mere rustikke ud, kan man bare – når vand og rodfrugter er taget fra – ryste dem i en gryde sammen med olie, salt, peber – og de krydderier man har har lyst til. Timian, røgpaprika er f.eks. ret godt. Herefter skal de på bagepapir ristes sprøde og gyldne i 0vnen.  – Nu havde vi så ikke nogen ovn – så de røg på en pande i stedet. Og det fungerede overraskende godt (ovn er dog stadig bedre). Kartoflerne smager i øvrigt også fantastisk sammen med en god aïoli!

Guacamolen er holdt helt simpelt og mildt. Avocado, citron, hvidløg, salt – og i dag en klat cremefraiche. Og blendet.

Imens jeg lavede maden færdig, snittede Iben, Gry og ungerne grøntsager til den store guldmedalje. Ungerne næsten frivilligt… ;)

Det blev ganske fint – og en chili er jo altid rar. Vi fik lidt afkølet hvidvin til, jeg fik jalapeños til, som ingen af de andre kun lide. Men så reddede jeg mig glasset med hjem. Sammen med en  solid doggy-bag. Hvilket minder mig om at jeg stadig skylder Iben en plastbeholder…

Det var en fantastisk hyggelig aften. Tak til hele banden for mad – og rigtig godt selskab!

2 Comments

    • Fortrinsvis Kbh. Men jeg afviser ikke på forhånd. Det er klart at jeg skal holdes omkostningfri ifht. transport. Samtidig skal det være til at have med at gøre logistisk i den konkrete sammenhæng.
      Nogle gange kan det måske godt lade sig at tage langt væk, mens det andre gange bare ikke kan…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Current day month ye@r *