Premiere, stress og søvnløshed…

05.11.12 - Premiereaften. Jeg har sovet helt vildt dårligt om natten. Mine tanker kredser om alt muligt praktisk, privat og følelsesmæssigt. Min indre tornado begynder at lægge sig omkring 6 om morgenen – og trods tømmermænd fra weekenden og alt for lidt søvn, har jeg ikke kunne sove endnu. Tågerne letter lidt, og tankerne lander på hvad dagen bringer. Den første middag – og det faktum at TV2 også skal med. Jeg er nervøs. Projektet der udsprang lidt i desperation, lidt i sjov, lidt for adspredelse og lidt for muligheden for at netværke, stak fuldstændig af (”stak fuldstændig af” er i øvrigt en sætning jeg har brugt rigtig meget den seneste måneds tid). Og nu er det hele noget som medierne har lagt mærke til.

En aften i starten af oktober satte jeg facebook-siden ”I Will Cook For Food” op på 5-10 minutter. Jeg var ved at drukne i praktikaliteter omkring bodeling, økonomideling, logistik … og også lidt (meget) hjerte/smerte. Selvom vores (papirløse) skilsmisse er i den gode ende, og vi har været enige om det meste (og løst de ting mindeligt, som vi ikke har været enige om), og stadig er rigtig gode venner – så er man jo helt smadret oveni bolden alligevel. Jeg skal jo finde på noget at spise i min fattigrøvsperiode, men har også brug for netop bare at tænke på noget andet.

I løbet aftenen triller siden stille og roligt fremad. Lidt venner og familie liker siden som forventet. Men tydeligvis har de også taget det alvorligt at jeg skrev ”Del gerne”.
Allerede om aftenen kan jeg konstatere, at der er et par stykker som jeg ikke kender, der liker siden. Om morgenen kan jeg se at den har 100 likes. De fleste af dem, er folk som jeg ikke kender. Jeg begynder at forstå, at jeg måske har fat i et eller andet.
Nu ruller møllen. Facebook-siden drøner derudaf.

På dette tidspunkt hjælper jeg til med at sætte hus i stand på spillestedet Stars i Vordingborg. For at tjene lidt ekstra. Og må erkende at jeg denne dag ikke er særligt effektiv (undskyld Andreas & Marc), fordi jeg ikke kan få øjnene fra det der sker på siden. Og de hastigt stigende mailbunker fra folk der gerne vil invitere på mad. Og forskellige medier begynder også at henvende sig. Jeg lader telefonsvareren klare det – for jeg kan egentlig slet ikke overskue det på dette tidspunkt.

Allerede om formiddagen, er jeg nødt til at melde ud på facebook-siden, at jeg ikke kan følge med. Og at der er ventetid på svar.

Nu er der gået en måned. Siden har fundet sit leje. Og nu er der premiere. Klokken er ca. 6.30, og jeg sætter vækkeuret til 12. Jeg skal mødes med TV2 kl. 15. Lidt efter sover jeg, med en nogenlunde idé aftenens menu.

2 timer efter vågner jeg igen – og kan gudhjælpemig ikke sove mere. Nå, nu er vi i gang…

Nina & Co.
Første middag. Fordi tv skal med, er jeg nødt til på forhånd at forberede hvor jeg vil handle. Normalt kan jeg bedste lide, at ”ose”, og tage beslutninger (også omkring maden) undervejs. Jeg er træt – og går lidt omkring mig selv, som en løve i et bur. Og drikker nok også lidt for meget kaffe. Forsøger at glo lidt Sopranos (som jeg er lidt vild med for tiden), for at slappe af.

Kl. 15 mødes jeg med journalisten og fotografen fra TV2. Søde mennesker, men det føles fandme mærkeligt. Vi sludrer lidt om det hele, og kører mod Super Brugsen. Jeg har besluttet at købe det hakkede kyllingekød og bacon i Super Brugsen, og købe resten i Radisen på Istedgade. Men fotografen er ikke vild med tanken om at filme med sit halvmillioners kamera netop denne gade. Han har hér tidligere fået ødelagt et par kameraer beretter han. Derfor tager vi bare hele indkøbet i Brugsen.

At blive instrueret i hvordan man køber ind, er en speciel oplevelse. At skulle tage gæren flere gange fra hylden på køl. Og at skulle købe ind, samtidig med at der skal tages hensyn til kameraet. Men vi får det gjort.

Jeg har tænkt mig at familien skal have følgende menu, med udgangspunkt i basis-rodfrugter:
Kyllingefrikadeller med bacon, pastinak og gulerødder. Cous cous ligeledes med gulerødder, pastinak og også majroe. Grov efterårssalat. Dressing på græsk (eller tyrkisk) yoghurt, citrus og citronmelisse. Hjemmebagt brød. Sukker- og saltristede græskarkerner med spidskommen.

Familien er Nina og Jacob, samt deres tre søde unger Vera på 1 år, Eskild på 6 og Laia på 10. Eskild belærte mig dog at han er seksethalvt og Laia snart 11. Så er det på plads.

Vi skal spise kl. 19, fordi den ældste pige først kommer hjem hér. Jeg starter med at sætte dejen over (og skal stadig huske at tage hensyn til kameravinkler).

Brød: Jeg laver en gærdej med hvedemel og fuldkornsspelt. Jeg slumper altid min dej – og denne er lavet semifast. Et par (eller 3) deciliter lunken vand, 15-20 gram gær, et par spiseskefulde sukker, lidt salt, 3-4-500 gram mel ¾ fordelt i hvedemelets favør (man kunne med fordel have brugt finmalet spelt i stedet for hvedemel). Gæren og sukkeret opløses i vandet. Mel og salt tilsættes og dejen æltes godt igennem. Stilles til hævning i en skål under et vådt viskestykke.
En times tid før spisetid, slår jeg dejen lidt ned, strækker dejen lidt. Lader den efterhæve under fugtigt viskestykke – og pensler herefter med olivenolie og drysser med groft salt (lidt rosmarin eller nigellafrø ville også have været lækkert på) og smider det i en forvarmet ovn indstillet til 220 grader. 25-35 minutter efter er brødet færdigt.
Egen vurdering: Det blev sgu meget godt.

Salat: Og så går det store snittecirkus i gang. Der skal snittes til salat. Denne grove efterårssalat består savojkål, finthakkede rå rødbeder, gulerødder, æbler og majroer. Og lidt hakket løg. Som smagsgiver blot appelsin-, citron- og limesaft, samt salt og peber.
Man kunne måske have blancheret rødbederne lidt, hvilket ville have gjort dem lidt rundere i smagen. Men jeg kan nu ret godt lide dem rå.
Egen vurdering: Salaten blev lidt fad – og manglede noget modspil i smagen. Lidt revet parmesan eller ristet fintsnittet peperoni eller lignende krydret pølse havde gjort underværker. Bacon havde også kunne gøre det.

Cous cous med rodfrugter: Til cous cous’en snitter jeg grøntsagerne groft. Jeg blanker først løgene og de grofthakkede hvidløg i noget fedtstof (olivenolie), salt og peber og lidt forhåndenværende krydderier. Rosmarin, timian og den slags går godt til det. Grøntsagerne svitses – og skal stege nogenlunde møre (men med lidt bid stadig). Jeg brugte gulerødder, pastinak og majroe. Der skal masser af syre i. Jeg brugte lime og citron, samt lidt hvidvineddike. Æblecider-eddike ville have været rigtig godt. Og måske en skvæt hvidvin. Hvis man har lidt klar suppe, er det bestemt heller ikke dårligt at tilsætte. Cous cous’en tilberedes efter anvisning (og i sidste øjeblik). Og vendes med de stegte grøntsager.
Egen vurdering: Majroen fik lidt for meget, så dens kålsmag kom for meget frem. Det var ærgerligt. Samtidig fulgte jeg ikke min egne anvisninger mht. cous cous’en, hvorfor den blev lidt klæbrig. Næste gang snitter jeg grøntsagerne lidt finere (eller udelader selve cous cous’en).

Græskarkernerne ristes med sukker, salt, spidskommen efter smag – til de tager lidt farve.
Egen vurdering: De smagte godt.

Kyllingefrikadeller: Jeg lavede kyllingefrikadellerne med 1 kg. hk. kylling (så er der også til dagen efter og madpakker), en håndfuld gulerødder, et par pastinakker, løg, revet hvidløg (2-3 fed), et par røde snack pebere, spidskommen, fintsnittet bacon, salt og peber. Samt 3 æg, og et par spiseskefulde fuldkorns speltmel. Gulerødder og pastinakker rives, løgene og peberne finthakkes. Bland alle ingredienserne grundigt. Steg en lille prøvedelle, for at checke smagen. Når den ønskede smag er nået, formes frikadellerne efter temperament og gennemsteges.
Egen vurdering: De blev ret gode, synes jeg. Bacon og pastinak er rigtig godt til at få fylde i smagen. Gulerødderne giver lidt sødme og dybde.

Dressing: Dressingen er simpel. Og er især god sammen med cous cous’en. Jeg blendede citronmelisse, salt, peber, citron, lime, lidt græsk yoghurt sammen. Dette koncentrat blandede jeg med mere græsk yoghurt (drænet yoghurt bliver meget tyndt, når det bliver blendet – derfor skal man kun bruge lidt til at give væde til de resterende ingredienser) til jeg havde den ønskede konsistens og smag.
Egen vurdering: Det smager sgu bare altid godt. Normalt laver jeg den med koriander – men det var der i familien ønske om at jeg ikke brugte.

Overordnet gik middagen godt. Det var pudsigt at have tv med, hvilket naturligvis satte sit præg på aftenen. Tidsplanen skred med en halv times tid – og der var et par koks i køkkenet (og en branket delle eller to). Men det var hyggeligt. Familien var virkelig sød. Og så har jeg lært noget om eye tracking…

9 Comments

  1. Kære Thomas.

    Du er for sej… Vil ønske dig det bedste i fremtiden, – fed ide, håber du holdet skruen i vandet og
    kniven på brættet! Gode rettet, det skal afprøves ;-)

    Altid velkommen på KBH S!

  2. Hej Thomas
    Vi synes simpelthen at du er så sej! Det er så vildt med det her projekt og den succes det er blevet. Vi venter kun på hvornår du får din egen Reality serie, hvor vi skal følge dig lave mad og høre dig snakke med de mange mennesker du møder.
    Kærligst Ea, Anders og Erik

  3. Pingback: Hvor er peberet…? | I Will Cook For Food

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Current day month ye@r *